Dalum IF indfører forbud

Dalum Ifs bestyrelse har besluttet at der fremadrettet ikke må nydes alkoholiske drikke på vort anlæg. Det gælder både i klubhuset og i Rema 1000 Park Dalum, samt på vore 3 lokationer med baner henholdsvis Tingløkkeskolen, Dalumgaards Allé samt på Gasbanen.
Dalum IF føler at vi har en forpligtigelse over for primært vore mange unge medlemmer, hvor der i øjeblikket er ved at indsnige sig en usund kultur, hvor der i mange sammenhæng drikkes for meget alkohol, samtidig håber vi at forbuddet vil være med til at højne vort sportslige niveau. Spillernes forbedrede sundhedstilstand skulle meget gerne kunne aflæses på fodboldbanen. En øget sundhedstilstand skulle gerne have en positiv indvirkning på resultaterne på grønsværen. Spillerne vil simpelthen få en forbedret iltoptagelse samt tabe sig.
Forbuddet betyder samtidig at der fremadrettet ikke vil blive solgt øl og andre alkoholiske drikke i vort klubhus eller i salgsboden i Rema 1000 Park i Dalum. Vor hovedsponsor Albani Bryggerierne bakker op om forbuddet, da Bryggeriet sammen med Dalum IF vil iværksætte kampagnen ”Drik dig i form med Faxe Kondivand”.
Café bestyrer Johnny Boxer udtaler: ”Caféen i klubhuset er klar med forskellige tiltag i forbindelse med alkoholforbuddet. Blandt andet tilbyder vi fremadrettet tilbyde forskellige sunde smoothies, hvoraf en har smag af Humle og er dermed et sundt alternativ til den klassiske Odense Pilsner specielt til det ældre kunde segment. Jeg har i øvrigt flere sunde tiltag i støbeskeen, da jeg i bokseverdenen har oplevet atleter der levede noget sundere end fodboldspillere, så her ser jeg at cafeen har et stort uudnyttet potentielle.”
Dalum IF indfører hermed en nul-tolerance i forhold til alkoholforbuddet. Alle klubbens træner/ledere er blevet uddannet i at kunne tackle eventuelle brud på forbuddet og følgende straffe iværksættes.
Ved første gangs overtrædelse: 5 højintense løb omkring en fodboldbane.
Ved anden gangs overtrædelse: 3 måneders holdleder job på et Dalum IF hold.
Efterfølgende tilfælde : Ældsterådet i Dalum IF tildeler en passende i straf.
Forbuddet indføres pr. dags dato den 1. april 2025 og er gældende i første omgang frem til den 1. april 2026, hvor Dalum Ifs bestyrelse vil evaluere på forbuddet.
Skål i Faxe Kondivand